BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe udvikling i vores Café Blicher?
I vores Café Blicher vil du være med til at skabe liv og udvikling, og vi synes, at det er fantastisk når caféen summer af liv
Om jobbet
Vi søger køkkenuddannet personale 25 timer i ugen, foreløbig i et vikariat frem til 31. december 2024.
Arbejdstiden vil fortrinsvis være i hverdagene fra kl. 8.00 - 13.00.
Om os
Café Blicher ligger i forbindelse med Plejecenter Stensvang i Bredsten. Plejecentret har 2 levebo-miljøer, hvor der i alt bor 20 beboere.
Caféen tilbereder mad til borgere, som kommer udefra, samt når der holdes arrangementer. Venneforeningen og andre er også flittige brugere af caféen.
Caféen forbereder også varm mad til beboerne på plejecentret. Der er stor interesse i at rumme de forskellige ernæringsmæssige udfordringer, der kan følge med alderen og samtidig skabe rammer for den gode madoplevelse. Vi sætter derfor stor pris på, at maden er frisklavet og ser indbydende ud.
Ud fra både beboernes og brugernes ønsker, skal caféens menu gerne afspejle både årstiderne og vores traditioner.
Vi tilbyder dig
Du vil være med til at fortsætte den gode udvikling vi er inde i, og være med til at skabe et aktivt og hyggeligt miljø i caféen, samt styrke vores gode samarbejde med de frivillige og de lokale foreninger. Du vil være med til at sikre, at vi har fokus på det gode måltid for vores beboere på plejecentret og borgerne, der benytter caféen.
Du vil desuden være medansvarlig for egenkontrol, samt være med til at sikre en god hygiejne og rengøring. Når der er særlige arrangementer, forventes det, at du deltager, som f.eks. Skt. Hans.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.
Ansøgningsfrist
Vi vil gerne have din ansøgning senest den 17. marts 2024. Der holdes samtaler derefter.
Tiltrædelse vil være den 1. maj 2024 eller efter aftale.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Heidi Grønbjerg på 30 34 86 98.
Du er også velkommen til at besøge os og få en rundvisning efter aftale med Heidi Grønbjerg
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f14a539d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Steen Blicher Vej, 7182 Bredsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004451