Kreativ kok søges til VINGSTED hotel & konferencecenter med fokus på teamwork og kvalitet

dato

Vil du være VINGSTEDs nye kok?

Er du den kok, der får glæde frem i både gæster og kolleger? I køkkenteamet hos VINGSTED hotel & konferencecenter får du en hverdag med både gode arbejdstider, lækre råvarer, stærkt sammenhold og plads til at være kreativ. Du får en hverdag med tempo – men vi sætter altid kvalitet og nærvær over hastværk.

Hvad du får hos os?

  • Et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeser sammen
  • Et køkken med god stemning og høj faglighed – med fokus på lokale råvarer og mindre madspild
  • Fri hver anden weekend og ca. to aftenvagter om ugen – så der er balance mellem arbejde og fritid
  • En varieret arbejdsdag, hvor du er med til at udvikle det, der ender på tallerkenen for 100.000+ gæster hvert år

Din hverdag på VINGSTED

På VINGSTED laver vi mad af lækre (ofte lokale) råvarer, som er sprængfyldt med god energi og smag. For vi tror på, at mad skal vække alle sanser og give næring til både krop og sind – både til de lange, krævende mødedage, til aktive dage med høj puls og til dage med fest og farver. Uanset hvad, der er på programmet, lover vi, du ikke kommer til at kede dig.

Dine opgaver er bl.a. at:

  • Levere velsmag på højt niveau i et køkken med både tempo, struktur og godt humør
  • Planlægge og producere til både små og store arrangementer i samarbejde med teamet
  • Spille tæt sammen med tjenerteamet, så timing og kvalitet sidder lige i skabet
  • Holde styr på egenkontrol, og sikre, at der ikke er en finger at sætte på hygiejne og orden
  • Oplære, udvikle og inspirere VINGSTEDs elever – og være et godt forbillede
  • Være med til at udvikle menuer, opskrifter og arbejdsgange, der gør os endnu skarpere
  • Bidrage til at skabe mindeværdige gæsteoplevelser med fokus på detaljer, timing og ro

Vi søger dig, som er:

  • Uddannet kok og har et hjerte, der banker for det gode værtskab
  • Er struktureret og løsningsorienteret – også når der er tryk på
  • Er en holdspiller, der naturligt samarbejder på tværs af huset
  • Kommunikerer klart på dansk
  • Har erfaring med – eller lyst til at lære – stordrift og konferenceforplejning


Det praktiske

Har du lyst til at blive en del af VINGSTED, så send din ansøgning via nedenstående link
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til køkkenchef Ricki Damgaard Weber på tlf. 76 20 35 50.

Ansættelse efter aftale.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VINGSTED hotel og konferencecenter, Vingsted Skovvej, 7182 Bredsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1e654b0c-63ab-4edb-9b59-7e2ebe360217

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet