Pædagog til indskoling og SFO - Sæt dit præg på børns udvikling og legende læring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være med til at sætte præg på vores indskoling og SFO ved at sætte din pædagogfaglighed i spil, og tør du prøve nye ideer af – så tror vi, at du er den rette for os
Om jobbet
Vi søger en pædagog til vores Bredsten afdeling pr. 1. august 2024. Du brænder for børns udvikling både i skolen og i SFOen, og du går helhjertet ind i opgaven omkring udviklingen af mangfoldige læringsmiljøer for vores børn. Vi arbejder på tværs af klasser, niveauopdelt og i stamklassen.  Vores tilgang tager udgangspunkt i, at alle børn har en plads i fællesskabet, og alle børn kan lære. Vi inddrager den legende og praktiske tilgang, hvor udelivet spiller en stor rolle.
Du vil blive kontaktpædagog i fællesskab med 0. kl. kontaktlærer og i samarbejde løse opgaven omkring klassen. Derudover vil du blive en del af vores indskoling, som har nytænkning og udvikling på dagsorden samt et SFOteam, der arbejder efter fritidspædagogikken.
Hos os følger man klassen fra 0.-3.kl., hvor du både har egne timer og timer sammen med din teammakker.
 

  • Har du lyst til at udvikle dig fagligt i samarbejde med dine kolleger?
  • Er legende læring, udeliv og bevægelse lige dig?
  • Har du lyst til i samarbejde med ledelse og kollegaer at skabe de bedste rammer for vores indskolingsbørn i både skole- og SFOtiden?
  • Har du et pædagogfagligt ståsted og ved du, hvad du vil med børnene?
Så er du den pædagog, vi mangler. Kom gerne på besøg og få en snak om jobbet.Om os
Vi er en folkeskole med i alt 430 elever fordelt på to matrikler i Bredsten og Gadbjerg.  I Bredsten er der 350 elever og ca. 75 børn i vores SFO.
Vi vægter et godt og professionelt kollegialt samarbejde højt på alle niveauer, og vi sætter en ære i, at vores medarbejdere trives, videndeler og udvikler sig fagligt. Du vil møde en ledelse, der er tæt på, og som deltager i arbejdet, når det kræves. Vi er kendt for at prøve nye ideer af, ideer som også skabes af medarbejderne.
Vi er beliggende i Bredsten 10 km fra Vejle med gode busforbindelser.Vi tilbyder dig
  • et job med kompetente, engagerede og gode kolleger organiseret i teams og afdelinger,
  • en god arbejdsplads præget af et godt og udviklingsorienteret kollegaskab, hvor man har mulighed for at udfolde sine evner og ideer,
  • en arbejdsplads, hvor man ikke står alene med opgaven,
  • en arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat,
En skole, der er godt forankret i lokalsamfundet, og som vægter forældresamarbejdet højt.Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling på 35-37 timer og med tiltrædelse 1. august 2024.Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, så vi har den senest den 17. juni 2024. Vi holder samtaler den 18. juni 2024.Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Lene Skade på tlf. 7681 4140.Attester 
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=482c5af2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolevænget, 7182 Bredsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062380

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet