Tuberkulose kræver tæt kontakt for at smitte og kan behandles effektivt ved tidlig opdagelse

Foto: Vejle Kommune.
dato

Tuberkulose smitter kun ved tæt og længerevarende kontakt, og både latent og aktiv tuberkulose kan behandles effektivt, hvis sygdommen opdages i tide.

Tuberkulose er en infektionssygdom, der skyldes infektion med tuberkulosebakterier og ses oftest i lungerne, men kan også opstå andre steder i kroppen. Der skelnes mellem latent og aktiv tuberkulose. Latent tuberkulose giver ingen symptomer og smitter ikke, mens aktiv tuberkulose kan smitte andre gennem hoste.

For at blive smittet kræver det typisk, at man har haft tæt og længerevarende kontakt – under én meters afstand i sammenlagt otte timer – til en person med aktiv lungetuberkulose. Sygdommen smitter gennem indånding af små dråber, som dannes, når en person med aktiv lungetuberkulose taler, hoster eller nyser.

Efter to ugers behandling anses personer med aktiv tuberkulose for ikke længere at være smittefarlige. Både latent og aktiv tuberkulose kan behandles, og de fleste bliver helt raske, hvis sygdommen opdages og behandles i tide. Latent tuberkulose behandles med antibiotika.

De klassiske symptomer på aktiv lungetuberkulose er længerevarende hoste over tre uger, feber, nattesved, vægttab og træthed. Risikoen for at udvikle aktiv tuberkulose er øget hos børn, personer med nedsat immunforsvar, diabetes, lav vægt, rygere og personer med højt alkoholforbrug.

Hvis en person får konstateret aktiv tuberkulose, bliver omgangskredsen tilbudt undersøgelse for tuberkulosesmitte som led i smitteopsporing. Prøveresultater vurderes for at fastslå, om og hvor mange i omgangskredsen, der skal undersøges videre.

Diagnose sker gennem en blodprøve (IGRA/Quantiferontest), der viser, om man på et tidspunkt er blevet smittet. Ved positiv blodprøve tages røntgenbillede af lungerne, og kun hvis dette viser tegn på tuberkulose eller der er symptomer, udføres yderligere prøver fra lungerne.

Hvis man ikke ønsker forebyggende behandling, kan man følges med røntgenundersøgelser af lungerne 3, 6 og 12 måneder efter smitteudsættelse, da risikoen for at udvikle lungetuberkulose er størst i denne periode.

Tuberkulose-blodprøven vil altid forblive positiv, da den viser, immunforsvaret har været i kontakt med bakterien. Derfor bør man altid informere sin læge om en positiv blodprøve, da der altid vil være en lille risiko for at udvikle tuberkulose senere i livet.

Er der mistanke om tuberkulose, anbefales det at ringe til egen læge, eller vagtlægen uden for åbningstid.

https://www.vejle.dk/da/nyheder/smitteopsporing-det-skal-du-vide-om-tuberkulose/

Kilde: Vejle Kommune